tirsdag den 13. august 2013

Sytid

Da jeg købte min symaskine sidste forår, var jeg sikker på, at jeg lynhurtigt ville kunne sy de mest fantastiske ting. Jeg havde store planer om alt det, som jeg skulle teste, og i begyndelsen gik det også fint med at komme i gang.
Men jeg må indrømme, at jeg stadig synes, at det er lettere at fiske garnet frem om aftenen end at få fundet alt mit sylir frem. Derfor var det rart, da min veninde og jeg blev enige om at lave vores egen lille syklub, hvor vi mødes ca. en gang om måneden og hjælper hinanden med at lære at sy.

I går var første aften i den nystiftede klub. På forhånd havde jeg besluttet, at jeg gerne ville gentage succesen med at sy en nederdel med lommer efter denne DIY, men denne gang skulle det være til Karoline.

Og efter en enkelt opsprætning lykkedes det faktisk at få denne fine nederdel lavet færdigt. Og bagefter nåede jeg en lynhurtig simpel nederdel til Luna Marie.



Det er skønt at have fået en syveninde. Og særligt fordi vi er lige langt (eller kort)i forhold til, hvad vi kan med en symaskine. Der er ingen dumme spørgsmål, men derimod en frygtelig masse grin, når vi tager den lidt på gefühl og sjusser os frem, hvilket ikke altid ender heldigt, når man syr.

I dag har jeg så hentet bogen 'Vild med nederdele' på biblioteket og lige bladret den hurtigt igennem. Og jeg har ret store forventninger til bogen - faktisk ligner det en bog, som jeg er nødt til at eje. Min drøm er at kunne sy til mig selv - ikke balkjoler eller habitjakker, men bare en enkel nederdel eller et par sommerbukser. Og et sted skal man jo starte, og jeg er startet med at låne bogen:-) Hav en dejlig tirsdag aften!


8 kommentarer:

  1. Dejligt at du har en til at hjælpe dig med at komme igang!
    Den eneste måder man bliver bedre på er ved at kaste sig ud i det.
    Da vi venter en lillebror er alt Ankers babytøj kommet frem og jeg kan se en kæmpe forskel på det jeg syede til ham dengang og nu! (og Anker er altså kun 2 år og 4 mdr.)
    Så kan vist kun sige at øvelse gør mester;)
    Super fine nederdele!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for motivationen - nu får jeg lyst til at øve endnu mere:-)

      Slet
  2. Fedt at have en at mødes med. Og de ser fine ud, dine nederdele. Og man kan sige at syning er lidt mere produkt orienteret end strik :-) Det er ikke så tit man liiiige strikker to nederdele på en aften :-)

    SvarSlet
  3. Den bog lyder spændende.. Er der mønsterark i den?

    Jeg købte også en symaskine for 2 år siden.. Jeg har bare ikke haft så meget gang i den endnu.. Der er jo det der med tiden... :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er mønstre med i den, og den er virkelig fed!

      Ja - uf, hvis bare man havde uendelig med tid.....

      Slet
  4. Hvor er det hyggeligt med jeres kreaklub! Det er hyggeligt at have en at dele det med. Hvor er det fine stof med hjerterne købt? Det er nogle fine nederdele du har syet.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Stoffet er fra Trøjborg Isenkram i Aarhus - af alle steder! Det ligner på ingen måde en butik med stof, men der er MASSER:-)

      Slet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...