Fredag, Ferie, Fest og Fandens!

Fredag! AAAAH!

Ferie! Tiltrængt!

Fest! Fantastisk!

Fandens! What?!?!

Jo altså - i morgen skulle Morten og jeg ud og drikke drinks og snakke med andre voksne, hvilket vi begge har glædet os vildt vildt meget til. Men i stedet er vi nu underdrejede af omgangssyge, men dog stadig indehavere af et naivt håb om, at vi kommer afsted. Men altså - fandens osse!



Og så putter jeg mig bare ind under tæppet igen og hyler en lille smule....

Jeg pønser på noget....

.... og det indebærer en hæklenål, kage, dig og et kryds i en kalender.

More to come.....

Magi i luften

Elsker elsker foråret! Efter en lang vinter får man masser af fornyet energi ved at indsnuse duften af forår, høre fuglene og mærke solen. 

Denne uge har været lidt anderledes, idet Luna Marie ikke har kunnet komme i pasning pga. vores mindre (*host*) uheld. Men held i uheld har vi nydt det fabelagtige vejr. I går nød jeg en solskinstime  fatboy'en på terrassen med kaffe og hækleri, mens Luna Marie tog sig en god lang lur efter en formiddag, som for hendes vedkommende nok ikke blive blive husket for en af de bedre. Hun skulle have stingene fjernet, og det var bestemt ikke noget, som hun var særlig interesseret i. Men af kom de, og nu mangler bare (forhåbentligt!) et sidste tjeck på tirsdag. 

Weekenden står i gymnastikkens tegn - i morgen skal Karoline lave opvisning og søndag er det kusinens tur. Men forhåbentligt bliver der også tid til lidt udeliv. 

Nyeste projekt skrider frem

Hr. Bøllebavian nyder også foråret

Nydningen

Plasterpigen uden helt så meget plaster

Jubi - far er på vej

Jeg VIDSTE, at det var en god idé

- at mødes med en masse blogdamer!

Tiden flyver afsted, og jeg nyder hvert et øjeblik! Og i modsætning til sidste gang fik jeg rent faktisk lavet noget - jeg er i gang med et projekt, som kombinerer firkanterne med granny stripes og en idé hapset fra blogland. More to come.....

Og så glæder jeg mig allerede til næste gang, jeg skal mødes med de søde damer. 

Med stædighed kommer man langt!

Et af mine mål for 2012 har været at lære at sy nederdele til tøserne. Med en pige, som permanent nægter at vedkende sig bukser og en anden, som sikkert bliver smittet af den største, kan jeg godt regne ud, at forbruget af kjoler og nederdele nok ikke bliver mindre de kommende år.

Så ved hjælp af endnu et dejligt mønster fra Minikrea gik jeg i gang i aften. Der måtte nogle hjernevridninger til for at regne ud, hvordan jeg syede ribben på og ikke mindst, hvordan man får kantbåndet på. Faktisk havde jeg ikke de store bekymringer om kantbånd, men så kom jeg til at google det, og det skulle jeg da aldrig have gjort. Op kom flere hits med folk, som bandede det langt væk. Heldigvis fandt jeg også denne DIY, som helt sikkert reddede mig fra vanviddet.
Jeg lover at skåne jer for nærbilleder, for det er let at se, at det er min første nederdel og mit første forsøg med kantbånd. Men ellers synes jeg selv (pral pral), at farvesammensætningen er lækker og giver vinteren baghjul og byder foråret velkommen. Så mangler vi bare, at Luna Marie lærer at gå, så hun kan stavre rundt i nederdelen. Det må vel også snart være på tide, selvom barnet på ingen måde deler sin mors utålmodighed.

Og så ser jeg frem til 1. maj, hvor jeg går ned på 34 timer på jobbet, så fremover har jeg tidligt fri mandag, tirsdag og onsdag. Jeg glæder mig som en gal, fordi jeg tror på, at det kan give noget luft til familielivet i modsætning til nu, hvor jeg tit føler, at hverdagene er en stor omgang stress. Tidligere har jeg elsket at arbejde fuldtid, fordi jeg så altid var med, når beslutningerne skulle træffes. Men nu skal det prøves, og vi glæder os alle, selvom det bare er 3 timer, bliver det gode 3 timer.

Det eneste jeg mangler er lidt vinter....

.... hvis jeg skal få brugt denne hue.

Opskriften er fundet hos Lutter Idyl, og huen er hæklet i det blødeste alpaca.

Super enkel opskrift og lækkert resultat!

Man skal jo starte et sted

Med sin stofsamling.

Jeg har meget længe kigget forelsket på alt det smukke stof, som befandt sig her i blogland, men aldrig helt kunnet retfærdiggøre, at jeg selv købte noget af det. Men NU! NU må jeg! Og den seneste uge har jeg startet min stofsamling op.

Jeg har igen besøgt min yndlingstofbutik, hvor jeg fandt disse 2 stoffer. De er så fine og retroagtige, at jeg bestemt må gemme noget af det til små projekter.

Og så har jeg været så heldig at få lov til at købe lidt stof af Didde-Louise. 2 fine stykker stof, som jeg glæder mig til at bruge af.

Og så har jeg så heldig at få fingrene i et helt dynebetræk herfra. Jeg vil gerne bytte noget af dette betræk til noget andet retrostof, hvis der er nogen, som har lyst? Smid en kommentar eller send  mig en mail.

Luna Marie har det meget bedre i dag - og det samme for mig. Tusind tak for alle de søde kommentarer - det har varmet helt utroligt!

Dagen blir ikke altid, som man troede

Scenen var sat: Weekend forude, en aften forude med en sovende mand, som havde været på messe, 1 stk. symaskine og masser af fint stof, smukt forårsvejr, 2 søde piger og 1 glad mor, som nød eftermiddagen i haven. Karoline legede med sand og blomster, og jeg gik rundt og nød den lune vind med en grinende Lune Marie på skuldrene.

Pludselig faldt jeg. Over hvad? Jeg aner det ikke, men måske mig selv, en sten ellert hul i græsset?Det gik så uendeligt stærkt og alligevel i slow-motion, så jeg når at få mig drejet i et forsøg på at få Luna Marie væk fra fliserne. Det lykkedes desværre ikke helt, og hun rammer med hovedet ned i dem. Hun stikker i et vræl, og jeg tænker bare "det sker ikke, det sker ikke". Men jo, det gjorde det. Hun har hul i hovedet, og jeg tænker tusind tanker. Får kontaktet skadestuen, som sender os afsted mod dem. 3 timer senere er vi på vej hjem igen - nu beriget med 2 balloner, en mor, som har grædt og grædt og en lille pige med 4 sting og med en oplevelse, som vi alle egentligt gerne ville have været foruden.

Siden har jeg været plaget af dårlig samvittighed. Jeg ved jo godt, at jeg ikke gjorde det med vilje, og det var et hændeligt uheld. Men vi kommer ikke udenom, at det jo var min skyld, lige meget hvor meget vi vender og drejer det.

Luna Marie er på toppen igen - griner og snakker og skælder ud, som hun plejer. Hun virker som om, at hun helt har glemt det, og at hun ikke har ondt. Det har jeg derimod. I aftes kørte min krop uden tvivl på adrenalinen, men i dag er mine knæ dobbelt størrelse, og jeg har ondt i arm, ryg og knæ.

Men vi priser os alle lykkelige for, at det ikke gik værre, og at det kunne klares med blot 4 sting. Jeg tror, at der var en, som holdt hånden over os i går.

Jeg bliver simpelthen så stolt

... når jeg bliver kontaktet vedrørende mine kreative udfoldelser. Senest er det en anden blogdame, som gerne vil have mig til at lære hende at hækle. Først blev jeg ramt af følelsen af, at det kan jeg da ikke, det er jeg slet ikke god nok til, og det kan jeg da ikke finde ud af!

Men så rankede jeg ryggen og blev lidt rød i kinderne og super stolt! For jeg kan jo godt! Mine hæklerier er ikke perfekte, men det er ok.

For mindre end 2 år siden lavede jeg intet kreativt. Men så skete der et eller andet. Jeg ved ikke helt, hvad det var, men sikkert en kombination af at have lært blogland at kende og af at være blevet gravid igen og blevet ramt af endnu en omgang redebyggerinstinkt. I første omgang var det Tusindfryds DIY på grannystripes, som fangede min interesse, og det var et super godt springbrædt til alle andre hæklerier. Senest er jeg gået i gang med en hue lavet i halvstangmasker - også med opskrift her fra blogland.

Og blogland har i den grad også inspireret mig til at komme i gang med symaskinen og med strikkepindene. At læse rundt omkring har lært mig, at hvis man vil, så kan man! Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg bare ville hoppe ud i at sy eller strikke. Jeg har aldrig været typen på det. Jeg er jo den pessimistiske type, som tænker, at det går aldrig, og det kan jeg da ikke lære. Så jeg får tanket godt op på selvtillidskontoen, når det så lykkedes.

Nu glæder jeg mig så til at se, om jeg også kan finde ud af at lære fra mig......

Når et mål nåes, åbnes nye døre

Eftermiddagen i går blev brugt på endnu et par bukser. Jeg er VILD med stoffet og har gemt nogle store stykker til fremtidige projekter.

For sådan går det nemlig. Nu har jeg nået målet om at kunne sy bukser til pigerne og straks så finder jeg en ny drøm, et nyt projekt. Jeg har lovet Karoline at lave en nederdel til hende, for bukser vil pigebarnet overhovedet ikke i. I første omgang bliver det vist en ganske enkel nederdel, for her i starten har jeg mest brug for armene-over-hovedet oplevelser, men jeg drømmer om at lave nederdele i baner ligesom disse. Men altså - jeg har ingen idé om, hvordan jeg griber det an, om jeg skal bruge et mønster eller tænke selv.
Og jeg drømmer om at sy lette sommerkjoler til begge børn, og igen er jeg lidt i vildrede, for jeg har ikke set det perfekte symønster. De skal være lette og luftige og uden ærmer og fåes i str. 86 og 104/4 år.

Jeg elsker, hvordan blogverdenen har skubbet til mig og givet mig lyst til at udfordre mig selv.

Hav en fabelagtig søndag!

Jeg ku' (sgu)

Hænderne over hovedet! Jeg ville slå en flik-flak (hvis jeg ku'!)

Mit første syprojekt i mange år er lykkedes.

Jeg indrømmer, at det ikke var uden kamp (eller køb af nyt stof, fordi NOGEN ikke vidste, hvordan man klipper det ud.....). Og det var heller ikke uden karrighed og frustrationer. Eller uden lysten til at smide det hele i skraldespanden og bare købe et par hos nogle af de søde dygtige blogdamer. Men min stædighed kom mig endnu en gang til gavn, og jeg er så stolt, at jeg faktisk er helt irriterende. Men det føles bare så fedt at kunne selv! Og jeg har mod på mange flere par. Og også lyst til at kunne gøre det hele lidt pænere næste gang.....

Starten på en ny æra?

Så er det klar, parat, start!
Symaskinen ankom i går som aftalt. Super service og hurtig levering! Nu skal maskinen så stå sin prøve. Eller er det mig?
Jeg har brugt formiddagen på at besøge den lokale stofbutik, Stof & Stuff, som har lækre stoffer og en sød ekspedient, som ikke grinede af, at jeg overhovedet ingen anelse har om, hvad jeg skal gøre. Det er genialt for sådan en krea-nød som mig, at der i kort afstand fra mig både ligger en god garn- og en god stofbutik.

Nu er stoffet så i maskinen, og imens sidder jeg så og tygger på, om jeg tør. Altså bare det at klippe stoffet volder mig store spekulationer.... Kan jeg bare lægge stoffet dobbelt og så klippe 2 på én gang? Kommer det ene ikke til at være spejlvendt? Går det? Og kan jeg overhovedet finde ud af, at sætte sytråden i? Bør jeg i virkeligheden bare lave en Maude og glemme alt om stof?

To be continued.........

Beslutning taget

og på tirsdag skulle denne fine begyndersag gerne lande hjemme hos mig.

Billede lånt herfra

Ikke særlig dyr, men forhåbentlig snart min nye bedste ven. Jeg glæder mig rigtigt meget til at få tid til at øve mig og til at gå i gang med mit første projekt, som enten skal være bukser til Luna Marie eller en nederdel også til Luna Marie. Men begge dele skal helt sikkert pimpes med noget hækleri.

Bare det snart var tirsdag......