fredag den 8. juli 2011

Sommerferieforventninger

Jeg gør det HVERT år, og nu er jeg i gang igen! Med at bekymre mig om vejret, når vi skal holde ferie. Vi låner hvert år mine svigerforældres camping og drager ud i det danske sommerland- og vejr. Og hvert eneste år har jeg brugt ugerne op til på at bekymre mig om, hvorvidt det nu vil regne hele ugen. Og JA, nu er jeg så i gang igen. Jeg er at finde på DMI flere gange om dagen og kan mærke, at knuden i maven vokser og vokser. For hvad nu hvis det regner hele ugen? Hvad skal vi dog lave i en camping med 2 børn? Det værste er jo, at der bestemt ikke er hold i mine bekymringer. For begge de år, vi har været afsted, har vi bestemt ikke været synderligt heldige med vejret. Men vi har jo haft skønne ferier alligevel. Det regner sjældent hele dagen lang i Danmark, men det opdager man oftest først, når man er ude i sommervejret. Og faktisk er det godt, hvis der ikke bliver 30 grader, for jeg synes ikke just, at 30 grader og et varmt fortelt harmonerer synderligt godt med et barn på 6 måneder, som gerne må sove en god lang middagslur?
Sidste år i Løkken havde vi meget blandet vejr. Der var timer med dejligt solskin, og der var timer med regn og torden. Og da vi en aften gik tur på stranden, blæste det en halv pelikan, og ikke en eneste gang i løbet af ugen så vi folk, som tog sol på stranden.

Og når vejret er blandet, får man jo tid til så meget andet - som fx. at spotte samtlige genbrugsforretninger/loppemarkeder osv. Og man får tid til at sidde i forteltet og male i malebøger og drikke varm kakao. Og løbe en tur i regnen og hoppe i vandpytter. Eller bare tage en lang middagslur i vognen sammen med ungerne. 
Så jeg vil prøve ikke at spekulere alt for meget - men prøve at focusere på de gode ting - også selvom det ikke er min stærke side....

1 kommentar:

  1. Jeg har det på samme måde.....vi skal holde Ida´s store fødselsdagsfest på søndag med grill og sidde udenfor. Uha jeg er nervøs, når jeg kigger ud på det grå regnvejr lige nu :-)

    Du har helt ret der er så mange gode stunder med børn selvom vejret måske ikke ligefrem er sommer. Krydser mine fingre for I får det vejr I drømmer om :-)

    SvarSlet

Tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig så absolut glad indeni :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...